Craig Wright og Blockchain-Immutabilitet
Craig Wright er tilbage på tidslinjerne, og denne gang har han brugt den største tekniske fejl i Bitcoins historie til at stille spørgsmålstegn ved konceptet om blockchain-immutabilitet. I centrum for hans argument er 2010’s “værdi-overløbsincident”, hvor en kode-sårbarhed fik 184.467.440.737 BTC til at materialisere sig ud af ingenting.
Værdi-overløbsincidenten
Wright hævder, at denne gamle episode beviser et hovedpunkt: Bitcoins regler er ikke hugget i sten, koden er blevet ændret før og kan ændres igen, mens blockchain-immutabilitet blot er en “charmerende doktrin”, der ophører med at være sand efter den første undtagelse.
Den 15. august 2010, ved blok 74.638, udnyttede en ukendt hacker en integer overflow-fejl kendt som CVE-2010-5139. Fejlen gjorde det muligt at omgå Bitcoins grænse på 21 millioner mønter, hvilket skabte en astronomisk mængde fantommønter og satte kryptovalutaen i fare for at blive værdiløs.
Satoshi Nakamoto og en gruppe tidlige udviklere frigav hurtigt en nødopdatering. Minearbejdere og nodeoperatører blev enige om at skifte til den korrigerede blockchain-gren og forlod helt den defekte kæde, der indeholdt milliarder af svigagtige mønter.
Historisk Kontekst og Retssager
Wrights påstand om, at denne sag repræsenterer et eksempel på “fund recovery”, er i konflikt med de historiske fakta på to punkter:
- Bag Wrights argumenter om blockchain-fleksibilitet ligger historien om hans personlige retssager.
- Wright har i flere år ført retssager mod Bitcoin-udviklere for at få adgang til tegnebøger, som han ikke havde de private nøgler til.
Efter at High Court i London i COPA-sagen fastslog, at Craig Wright ikke var Satoshi Nakamoto og havde forfalsket dokumenter, mistede han sine juridiske midler til at påvirke branchen.
Wrights nuværende opfordring til at genoverveje doktrinen om immutabilitet synes at være et forsøg på at retfærdiggøre sine tidligere retssager. I virkeligheden opdateres Bitcoins kode regelmæssigt, som det fremgår af Taproot-opdateringen, men kun til teknologisk udvikling og med en overvældende majoritet af deltageres enighed, ikke for at ændre saldi til fordel for private interesser.
