Offentliggørelse
De synspunkter og meninger, der udtrykkes her, tilhører udelukkende forfatteren og repræsenterer ikke synspunkterne fra crypto.news’ redaktion.
Revolutionen af Centralbankernes Digitale Valuta
Verdens centralbanker er i gang med en revolution af centralbankernes digitale valuta, eller CBDC. Midt i 2025 er resultaterne blandede. Næsten hver større økonomi udforsker CBDCs, som er steget fra 35 lande i 2020 til 134 lande, der repræsenterer 98% af det globale BNP. Initiativer for detail-CBDC har i høj grad haft vanskeligheder med at opnå offentlig opbakning, selvom eksperimenter med engros-CBDC accelererer blandt banker. Kontrasten er markant: detail- vs. engros-CBDCs følger meget forskellige spor. Denne divergens definerer nu debatten og rejser spørgsmålet om, hvorvidt CBDCs modnes til et sammenhængende globalt system eller fragmenteres til adskilte “digitale øer”.
Detail-CBDCs vs. Engros-CBDCs
Detail-CBDCs er digitale valutaer udstedt af centralbanker til brug for den almindelige offentlighed — i det væsentlige en digital form for kontanter. Engros-CBDCs fungerer derimod som højtydende digitale reserver for banksystemet, brugt til interbankafregninger og store overførsler. Detail-CBDCs lover finansiel inklusion og betalingsbekvemmelighed, men adoptionen har været langsom. Nigerias eNaira, lanceret i oktober 2021 som Afrikas første CBDC, har haft svært ved at få fodfæste, med kun ₦13,9 milliarder eNaira i omløb ved udgangen af 2023 — hvilket kun repræsenterer 0,38% af Nigerias valuta. Bahamas’ “Sand Dollar” — verdens første detail-CBDC — har også set en gradvis stigning, der nåede omkring 150.000 tegnebøger ved slutningen af 2023.
Udfordringer ved Adoption
Hvorfor den lunkne opbakning? Forbrugerne har allerede private digitale betalingsmuligheder. Uden en klar fordel kan en regerings digital valuta føles overflødig. Derudover har centralbanker pålagt designbegrænsninger for at undgå at disintermediere banker eller udløse digitale bankløb. Resultatet er en “innovationsfælde”: centralbanker ønsker adoption, men må dæmpe funktioner for at forhindre forstyrrelser, hvilket fører til en fastlåst situation med begrænset brug.
Engros-CBDCs og Deres Fremdrift
I mellemtiden har engros-CBDCs fået fodfæste uden for rampelyset. Disse bank-til-bank digitale valutaer har til formål at modernisere afregningsinfrastrukturen, ofte ved hjælp af distribueret ledger-teknologi. Vigtigt er det, at engros-CBDC-projekter har mødt mindre politisk modstand, da de ikke involverer hverdagens borgeres tegnebøger.
Fragmentering af Det Finansielle System
Sammenfattende har detail-CBDCs mødt flaskehalse i adoptionen, mens engros-CBDCs marcherer fremad i pilotprogrammer. Politikere erkender, at detailanvendelsen muligvis har brug for mere grundarbejde, mens engrosanvendelsen giver mere umiddelbare effektivitetgevinster for banksystemet. Mange centralbanker prioriterer nu engros- og grænseoverskridende CBDC-initiativer over indenlandske detailudrulninger.
Den hurtige, men ujævne udrulning af CBDCs verden over er tveægget for banker og det globale finansielle system. En stor bekymring er fragmenteringen af grænseoverskridende betalinger. Hvis hvert land bygger sit eget digitale valutasystem, kan vi ende med et lapperet netværk af siloer, der ikke taler med hinanden. Atlantic Council advarer om, at der er en risiko for, at digitale valutaer kan “skabe yderligere fragmentering af det finansielle system, fordybe digitale kløfter og skabe systemiske risici”.
Interoperabilitet og Fremtidige Udfordringer
Interoperabilitet er ikke kun et teknisk spørgsmål, men også et politisk: Vil centralbanker blive enige om fælles standarder eller gensidige adgangsordninger? Lige nu udforskes forskellige modeller. Nogle regioner overvejer at forbinde systemer direkte; andre ser på multilaterale platforme. SWIFT, for ikke at blive overgået, har eksperimenteret med at rute CBDC-transaktioner over sit netværk. Men indtil videre er der ingen klar vinder.
En risiko er, at nye “digitale øer” dannes, hvor værdien nemt bevæger sig inden for et CBDC-system nationalt, men er svær at få ud internationalt. Sammenfattende efterlader den nuværende bane for isolerede CBDC-projekter banker uden klarhed eller umiddelbare fordele. De står over for potentiel depositumdisintermediation fra detail-CBDCs og kostbar fragmentering i engrosanvendelser. Interoperabilitet, standarder og co-design med den private sektor er ikke bare buzzwords — de er essentielle for at undgå en fragmenteret fremtid.
Vejen Frem
Vejen frem ligger i at gentænke arkitektur og samarbejde. I stedet for at hver CBDC er et isoleret projekt, har vi brug for interoperable modeller, der udnytter en lagdelt tilgang — der kombinerer tilliden til centralbankpenge med innovationen fra private sektorer. I praksis betyder dette at bygge L2-netværk, der sidder oven på individuelle CBDCs for at forbinde dem, hvilket muliggør problemfri værdistrømme på tværs af grænser og platforme.
Et succesfuldt fremtidigt CBDC-system skal være programmerbart, interoperabelt og compliant fra design. Etablering af et interoperabelt L2-modul, der forbinder nationale CBDC-bøger via neutrale, delte netværk, vil etablere broer, så en betaling kan finde sted på sekunder med automatisk valutakonvertering og besked. Næste fase er at sikre, at vi kan indlejre smarte kontrakter i penge. Denne programmabilitet betyder, at forretningslogik kan udføres med betalinger. Endelig skal compliance overvejes som en del af processen. Politikere vil med rette insistere på, at ethvert fremtidigt CBDC-netværk opretholder AML-, KYC- og kapital kontrolregler.
Den næste fase af CBDC-rejsen kræver samarbejde mellem centralbanker, kommercielle banker og teknologiske innovatører for at bygge et delt globalt afregningsnet. Ingen enkelt enhed kan ensidigt fastsætte standarderne; det vil tage koalitioner, ligesom hvordan internationale betalingsstandarder blev udviklet. Den opmuntrende nyhed er, at et sådant samarbejde begynder: BIS Innovation Hub-projekter, IMF-diskussioner og endda private sektorkonsortier konvergerer om ideen om interoperabilitet.
Udfordringen vil være at bevæge sig fra pilot til produktion — og gøre det på en måde, der giver håndgribelige fordele til banker og slutbrugere, ikke kun centralbanker. Verden har ikke brug for endnu en siloet digital valuta — den har brug for et interoperabelt, sikkert og skalerbart digitalt afregningsnetværk, der binder alle disse eksperimenter sammen til en sammenhængende helhed. Fejlene og de langsomme starter af tidlige CBDCs har lært os én ting: visionær teknologiarkitektur betyder noget. Vi kan ikke opnå en ægte digital penge-revolution med ét land ad gangen, der arbejder i isolation. Vi har brug for en sammenkoblet løsning, der er dristig i design, men praktisk i implementering.
