Oplysning
De synspunkter og meninger, der udtrykkes her, tilhører udelukkende forfatteren og repræsenterer ikke synspunkterne fra crypto.news’ redaktion.
Phishing og web3-industrien
I første halvdel af 2025 alene mistede web3-industrien over 3,1 milliarder dollars til hacks, svindel og udnyttelser, ifølge Hackens H1 2025 Sikkerhedsrapport. Næsten 600 millioner dollars (næsten en ud af hver fem dollars) blev tappet af phishing- og social engineering-angreb. Problemet stopper ikke her. I august 2025 alene stjal phishing-svindel mere end 12,7 millioner dollars fra web3-brugere — ikke gennem komplekse udnyttelser, men gennem simpelt bedrag. Falske links, spoofede sider og ondsindede dApps fortsætter med at overgå brugerbeskyttelse.
Industrien og ansvar
Alligevel fokuserer industrien stadig sin opmærksomhed andre steder. Højprofilerede protokol-hacks dominerer overskrifterne, mens phishing, der står for næsten en femtedel af alle tab, stille og roligt normaliseres. Det er den største risiko, som ingen ønsker at tage ansvar for. Her er den hårde sandhed: phishing er ikke et sidespor. Indtil vi stopper med at afvise det som “brugerfejl” og begynder at behandle det som finansiel svindel, saboterer vi aktivt vores egen fremtid.
Traditionel finansiering vs. web3
I traditionel finansiering er svindelforebyggelse indbygget i infrastrukturen. Banker overvåger automatisk usædvanlig adfærd, kan lægge restriktioner på transaktioner og beskytter ofte brugeren som standard med realtidsadvarsler. Hvis noget går galt, er der en proces: svindelafdelinger undersøger, forsikring træder i kraft, og forbrugere modtager ofte refusion. I USA sikrer Regulation E, at forbrugere ikke er ansvarlige for uautoriserede elektroniske overførsler, hvis de rapporteres hurtigt.
Brugerens tillid
Det, som brugerne virkelig bekymrer sig om, er ikke, om deres bank har perfekte sikkerhedssystemer — det er, at de aldrig efterlades med regningen. Forsikring, med næsten øjeblikkelig refusion og uden spørgsmål, er det virkelige sikkerhedsnet. Sikkerhed muliggør det, men forsikring er det, der får folk til at stole på systemet. Web3, derimod, lader brugerne klare sig selv. Klikker du på det forkerte link eller underskriver en ondsindet transaktion, så trækker industrien på skuldrene: det er din skyld. Denne tankegang er både uretfærdig og usustainable.
Behov for realtidsbeskyttelse
Web3-sikkerhedsdebatten er bagudskuende. Smart contract audits, hændelsesrapporter og “aldrig igen” udsagn dominerer diskussionerne — men kun efter skaden er sket. Audits kan ikke stoppe phishing-e-mails. Post-mortems beskytter ikke tegnebøger. Realtidsforebyggelse mangler. Hvad der er nødvendigt, er systemer, der overvåger transaktioner, mens de sker, analyserer adfærd i realtid og beskytter brugerne automatisk på tegnebogsniveau.
Adoption og tillid
Disse værktøjer findes i forskellige former — transaktionsintention previews, advarsler om ondsindede kontrakter, beskyttelser på tegnebogsniveau — men adoptionen er fragmenteret, og beskyttelserne forbliver valgfrie snarere end standard. Industrien skal gøre disse sikkerhedsforanstaltninger usynlige, automatiske og universelle. Det er fristende at tro, at phishing primært påvirker usofistikerede detailbrugere. Men denne tankegang er netop det, der holder web3 tilbage.
Konklusion
Det definerende spørgsmål for web3’s fremtid er enkelt: Stoler brugerne på, at deres midler er sikre? Lige nu er svaret nej. Phishing er ikke en fodnote — det er overskriften; det er på tide, at industrien behandler det sådan.
