Opdatering (10. maj 2025)
Efter en grundig gennemgang af Kongeligt Dekret 253/2025, den officielle tekst fra BOE, samt adskillige uafhængige faktatjek, har vi konstateret, at en tidligere version af denne artikel fejlagtigt hævdede, at spanierne skal give skattemyndighederne 24 timers varsel før de hæver mere end €3.000 kontant, og at de kan risikere bøder på op til €150.000 for manglende overholdelse. I virkeligheden er det banker og fintechs, der har rapporteringspligten – og ikke enkeltpersoner – og bøden på €150.000 gælder kun for institutioner, der undlader at indsende de nødvendige data. Artikelteksten er blevet fuldt opdateret for at rette disse oplysninger og give en omfattende, kildeunderbygget forklaring på de nye regler. Kort fortalt: dekretet er rettet mod banker og fintechs, ikke almindelige kontoholdere – men det bringer stadig Spanien tættere på total finansiel gennemsigtighed.
Hvor rygterne opstod
Historien begyndte med en artikel den 28. april i Madrid Informa, som blev gentaget af flere engelsksprogede blogs og en syndikering fra Fintechnews CH. En tråd af CitizenX CEO Alex Recouso satte gang i diskussionen på X, hvilket fremkaldte et bandeordfyldt svar fra podcasteren Peter McCormack. Ingen af disse opslag henviste til Boletín Oficial del Estado (BOE), hvor loven faktisk blev offentliggjort.
Hvad Kongeligt Dekret 253/2025 indebærer
Dekretet ændrer Artikler 37, 38 og 38 bis i Spaniens Generelle Skatteforvaltningsregler (Real Decreto 1065/2007) og tilføjer en ny Artikel 38 ter (BOE-A-2025-6599). Det kræver, at banker, e-penge institutioner og kortudstedere skal indsende:
- Månedlige rapporter om kontantindskud, hævninger, lån og kontosaldier over €3.000.
- Månedlige rapporter om kortbetalinger for handlende (den tidligere årlige tærskel på €3.000 fjernes).
- Årlige rapporter om al kortaktivitet – herunder gebyrer, genopladninger og hævninger i pengeautomater – medmindre kortet har en samlet aktivitet under €25.000 om året.
- Den pligt til at rapportere gælder også for udenlandske fintechs, der betjener spanske borgere.
- Dette flytter størstedelen af arbejdsbyrden fra årlige til månedlige indberetninger og strammer dermed AEAT’s risikanalysevinduet fra 12 måneder til cirka 30 dage (ifølge KPMG opsummering).
Myteknusning: Ingen 24-timers varsel, ingen €150.000 bøde for private sparere
Faktatjekkere hos InfoVeritas har afkræftet påstanden om, at borgere skal “forudgive” hævninger. Artikel 38 forpligter blot finansielle institutioner til at inkludere enhver kontantbevægelse over €3.000 i deres oplysninger. Der er ingen formulering i Kongeligt Dekret 253/2025, der tvinger enkeltpersoner til at indsende formularer eller vente 24 timer, før de rører ved deres egne penge.
Det fremhævede beløb på €150.000 er den maksimale administrative bøde, som AEAT kan pålægge enheder, der systematisk undlader at indgive eller forfalske de nye rapporter – omtrent 0,5 % af deres årlige omsætning ifølge Spaniens graduerede sanktioner (Lov 58/2003, Artikel 199). Private kunder falder ikke ind under denne regel.
Hvem kan rent faktisk blive bødet – og for hvad?
| Forpligtet part | Udløser | Potentiel bøde |
|---|---|---|
| Bank / fintech / kortudsteder | Sen forsinket, ufuldstændig eller falsk månedlig eller årlig indberetning | €150 – €150.000 (Art. 199 LGTT) |
| Individuel kunde | Ingen under Kongeligt Dekret 253/2025 (almindelige AML/KYC regler gælder stadig) | N/A |
Hvorfor privatlivsforkæmpere (og Bitcoin-interesserede) stadig er bekymrede
Selvom der ikke er et krav om forudgående varsel, betyder Spaniens rapporteringsreform, at skattemyndighederne vil modtage detaljerede, næsten realtidsdata om hver betydelig kontantbevægelse og stort set enhver korttransaktion. Borgerrettighedsgrupper argumenterer for, at en sådan masseindsamling af data underminerer princippet om uskyld, mens krypto-tilhængere ser det som endnu en anledning til at bevæge sig mod selveje af digitale aktiver.
Alex Recouso fra CitizenX påpeger: “Når statslig godkendelse er nødvendig for at få adgang til dine penge, er det ikke længere dine penge.” Selvom Recousos opslag misrepræsenterer loven, indfanger de en følelse, som deles på Bitcoin Twitter: hvert nyt rapporteringslag presser brugere mod censur-resistente muligheder.
Del af en bredere EU-stramning
Spanien fører tiltag, der parallelt med EU’s forslag til Anti-Hvidvaskningsmyndighedspakken, som sigter efter et €10.000 pan-EU loft for kontantbetalinger og obligatorisk transaktionsovervågnings-API’er. Italien, Frankrig og Portugal håndhæver allerede under €3.000 kontantgrænser for kommercielle betalinger. Den Europæiske Kommission ønsker, at de endelige regler træder i kraft inden 2026, når AMLA lanceres.
Hvad det betyder for spanske sparere – og kryptomarkeder
Du kan stadig gå ind i din bank og hæve €3.001 i morgen. Forvent dog spørgsmål og ID-kontroller, men ingen krav om forudgående indberetning. Din bank – ikke du – vil informere AEAT om hævningen i sin næste månedlige rapport. Sanktioner gælder kun institutionen, hvis den skjuler eller undlader at indgive de nødvendige data.
Dekretet accelererer en overvågningstrend, der gør bærer-løse, peer-to-peer aktiver som Bitcoin mere attraktive.
Bundlinje: Overskrifterne om kontantforbud og apokalypse er overdrevet, men Spaniens nye regler reducerer de resterende muligheder for finansielt privatliv. Kryptovalutaernes “være din egen bank”-narrativ har netop fået en smule vind i sejlene – minus misinformation.
