Privatlivets Rettigheder i Blockchain-Industrien
Deltagerne i blockchain-industrien og reguleringsmyndighederne fortsætter med at kæmpe om privatlivets rettigheder, da EU’s omfattende regler mod hvidvaskning af penge (AML) ser ud til at forbyde privatlivsbevarende tokens og anonyme kryptokonti fra 2027. Kreditinstitutioner, finansielle institutioner og kryptovaluta-tjenesteudbydere (CASPs) vil blive forbudt at opretholde anonyme konti eller håndtere privatlivsbevarende kryptovalutaer under EU’s nye regulering mod hvidvaskning af penge (AMLR), som træder i kraft i 2027, rapporterede Cointelegraph i maj.
Kamp om Adgang til Privatlivsbevarende Mønter
Opretholdelsen af retten til at få adgang til privatlivsbevarende mønter som Monero har været en “konstant kamp” mellem interessenter i blockchain-industrien og reguleringsmyndighederne, ifølge Anja Blaj, en uafhængig juridisk konsulent og politikekspert ved European Crypto Initiative.
“Når man tænker på, hvordan staterne ønsker at føre deres politikker ud i livet, ønsker de at etablere kontrol. De vil forstå, hvem parterne er, der handler med hinanden,” sagde Blaj under Cointelegraphs daglige live X spaces-show den 3. september.
“[Staten] ønsker at forstå det for at kunne forhindre, hvad end af kriminalitet og svindel der sker, og vi ønsker at håndhæve de politikker, vi skaber som samfund.” Hendes kommentarer kom, da EU intensiverede sin reguleringsmæssige overvågning af kryptovaluta-industrien, bygget på blokkens regulering af markederne for kryptovalutaer (MiCA).
Forhandlinger om Regulering
Selvom AML-rammen er endelig, ser reguleringsspecialister stadig potentiale for forhandling, indtil den træder i kraft i 2027. Politisk beslutningstagning er en “kontinuerlig samtale,” hvilket betyder, at “intet er hugget i sten, selvom reguleringen allerede er ude,” sagde Blaj. “Der er stadig måder at tale med reguleringsmyndighederne, se hvordan det vil spille ud, og hvordan det vil blive håndhævet.”
Selvom der altid er plads til forhandlinger med beslutningstagere, bliver reguleringen vedrørende privatlivsbevarende kryptovalutaer og konti “mere striks, fordi den ikke tjener staternes interesser og planlægning,” tilføjede hun.
Presset mod Kryptoprivatliv
Presset mod kryptoprivatliv kommer, da et separat EU-forslag, kendt som “Chat Control,” genvinder momentum. Planen ville kræve, at platforme som WhatsApp og Telegram scanner hver besked, foto og video sendt af brugerne, selv dem der er beskyttet med end-to-end kryptering. Femten medlemsstater støtter lovforslaget, men deres støtte repræsenterer ikke 65% af EU-befolkningen, den tærskel der er nødvendig for vedtagelse. Tyskland har været tilbageholdende, men et politisk skift kunne vise sig at være afgørende.
