EU’s Nye Regler for Kryptovaluta
Den Europæiske Union har indført et omfattende sæt regler for datadeling om kryptovaluta, som vil omforme måden, hvorpå børser, wallet-udbydere og andre tjenesteudbydere inden for kryptovaluta opererer i hele blokken. Den nye ramme, offentliggjort den 26. november under Implementeringsforordning (EU) 2025/2263, fastlægger strenge krav til, hvordan kryptovirksomheder indsamler, opbevarer og rapporterer brugeroplysninger til skattemyndighederne. Dette repræsenterer et af EU’s mest vidtrækkende forsøg på at stramme tilsynet med digitale aktiver, og det vil træde i kraft den 1. januar 2026.
DAC8-Reglerne
De nye DAC8-regler tvinger til standardiseret kryptovaluta-rapportering i hele EU. I centrum for ændringerne er udvidelsen af direktivet om administrativt samarbejde (DAC8), som pålægger automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne. De opdaterede regler kræver, at tjenesteudbydere af kryptovaluta rapporterer kundernes beholdninger og transaktioner i et standardiseret digitalt format. Disse rapporter vil derefter blive delt blandt skattemyndighederne i hele EU, hvilket giver regulatorerne et meget klarere billede af kryptovaluta-aktivitet.
Kommissionen siger, at målet er at “facilitere kommunikationen af oplysninger” og sikre, at alle medlemsstater rapporterer med samme detaljeringsniveau.
Forordningen skitserer tekniske regler, herunder nye standardformularer, et ensartet computeriseret rapporteringsformat og oprettelsen af et detaljeret register over kryptovaluta-operatører. Hver rapporterende kryptovaluta-operatør vil få tildelt et 10-cifret identifikationsnummer, der begynder med en ISO-landekode, for at strømline grænseoverskridende tilsyn. I henhold til ændringerne skal oplysninger, der slettes fra operatørregisteret, stadig opbevares i op til 12 måneder, hvilket viser EU’s fokus på kontinuitet i reguleringsovervågning.
Privatliv og Reguleringspakker
EU’s kommende regler for kryptovaluta-data vækker ny debat om privatliv. Den nye ramme sidder sammen med andre store regler, der træder i kraft. Forordningen om overførsel af midler (TFR), som udvider “rejse-reglen” til kryptovaluta, træder i kraft den 30. december 2024. Den kræver, at børser og wallet-udbydere identificerer både afsendere og modtagere ved overførsler, herunder interaktioner med selvhostede wallets. For transaktioner over €1.000 kan brugere blive bedt om at bekræfte ejerskab af deres private wallets.
Den bredere reguleringspakke arbejder også i tandem med MiCA, EU’s flagskibsramme for kryptovaluta, og blokens kommende regler mod hvidvaskning af penge. Store kryptovaluta-operatører skal udføre kundekendskabsprocedurer, rapportere mistænkelig aktivitet og give oplysninger om energiforbrug.
Centralisering af Tilsyn
Den Europæiske Kommission presser også på for dybere integration af tilsynsmyndigheder. Ifølge nylige forslag kunne Den Europæiske Værdipapir- og Markedsmyndighed (ESMA) snart tage direkte tilsyn med store grænseoverskridende børser og clearinghuse. Støtter, herunder ECB-præsident Christine Lagarde, hævder, at fragmenteret national tilsyn har svækket EU’s evne til at håndhæve ensartede regler.
ESMA-formand Verena Ross bemærkede, at hver medlemsstat måtte opbygge sin egen ramme for kryptovaluta-tilsyn, og kaldte duplikationen “en tung byrde” for regulatorer og industri.
Dog møder planen modstand. Luxembourg, Malta og Irland har advaret om, at magtoverførsel til en central myndighed kan skade mindre finansielle centre og øge omkostningerne til overholdelse for virksomheder, der opererer under MiCA’s pasningsordning.
Global Debat om Privatliv
Debatten om privatliv strækker sig langt ud over Europa. Det Finansielle Stabilitetsråd (FSB), G20’s øverste finansielle tilsynsmyndighed, har for nylig advaret om, at strenge privatlivslove verden over begrænser grænseoverskridende samarbejde. I sin seneste gennemgang sagde FSB, at regulatorer fra forskellige jurisdiktioner ofte har svært ved at få adgang til de data, de har brug for for at vurdere risici på kryptovalutamarkedet.
Det tilføjede, at fortrolighedsregler forsinker anmodninger om oplysninger og i nogle tilfælde helt stopper samarbejdet. For EU-brugere betyder de nye regler større synlighed for regulatorer i handelsadfærd, wallet-strømme og endda ændringer i operatørregistrering. Mens foranstaltningerne er indrammet som værktøjer til at bekæmpe skattebedrageri, markedsmisbrug og finansiel kriminalitet, rejser de også spørgsmål om, hvor meget data regeringer bør indsamle fra kryptovaluta-deltagere.
