Nordkoreas Afhængighed af Kryptovaluta
Nordkorea er afhængig af statsstøttede hackergrupper som Lazarus til at finansiere sit militær. Stjålet kryptovaluta udgør næsten en tredjedel af landets udenlandske valutaindtægter og giver en stabil, ulovlig pengestrøm, der er immun over for traditionelle sanktioner.
Kryptovaluta-tyverier og Økonomisk Indvirkning
I en rapport fra den 22. oktober sagde Multilateral Sanctions Monitoring Team, at nordkoreanske aktører mellem januar 2024 og september 2025 har orkestreret kryptovaluta-tyverier, der samlet set beløber sig til mindst $2,8 milliarder. Dette er sket gennem statsstøttede hackergrupper og cyberaktører, der målretter mod den digitale aktivsektor.
“Størstedelen af udbyttet stammer fra store hændelser, herunder udnyttelsen af Bybit i februar 2025, som alene stod for cirka halvdelen af det samlede beløb.”
Rapporten tilskriver disse udnyttelser velkendte nordkoreanske trusselaktører, der bruger sofistikerede metoder inden for forsyningskæde, social engineering og kompromittering af tegnebøger.
Hackergrupper og Deres Metoder
Nordkoreas kryptovalutaoperationer drejer sig om et tæt økosystem af statsforbundne hackergrupper, hvoraf de mest fremtrædende er Lazarus, Kimsuky, TraderTraitor og Andariel, hvis fingeraftryk fremgår i næsten hver større digital aktivbrud i de seneste to år.
Ifølge cybersikkerhedsanalyseteam opererer disse grupper under Reconnaissance General Bureau, Pyongyangs primære efterretningsarm, og koordinerer angreb, der efterligner privatsektorens effektivitet. Deres primære innovation har været at omgå børser helt og i stedet målrette de tredjeparts digitale aktivopbevaringsudbydere, som børserne bruger til sikker opbevaring.
Eksempler på Angreb
Ved at kompromittere infrastrukturen fra virksomheder som Safe(Wallet), Ginco og Liminal Custody fik nordkoreanske aktører en hovednøgle til at stjæle midler fra kunder, herunder Bybit, Japans DMM Bitcoin og Indiens WazirX. Angrebet på DMM Bitcoin, som førte til et tab på $308 millioner og børsens endelige lukning, blev indledt måneder tidligere, da en TraderTraitor-aktør, der udgav sig for at være rekrutterer på LinkedIn, narrede en Ginco-ansat til at åbne en ondsindet fil, der var forklædt som en test før interviewet.
Andre statsstøttede grupper opererer i samspil med denne hovedindsats. CryptoCore-kollektivet, som er mindre sofistikeret, udfører højvolumen social engineering, hvor de udgiver sig for at være rekrutterere og virksomhedsledere for at infiltrere mål.
Hvidvaskning af Stjålne Aktiver
Når de er stjålet, går de digitale aktiver ind i en kompleks, ni-trins hvidvaskningsproces designet til at skjule deres oprindelse og konvertere dem til brugbar fiat-valuta. DPRK’s cyberaktører bytter systematisk stjålne tokens til etablerede kryptovalutaer som Ethereum eller Bitcoin og bruger derefter en række mixing-tjenester, herunder Tornado Cash og Wasabi Wallet.
De udnytter derefter cross-chain broer og aggregatorer som THORChain og LI.FI til at hoppe mellem blockchains, ofte ved at konvertere de blandede aktiver til Tron-baseret USDT for at forberede dem til udbetaling.
Konsekvenser for Global Sikkerhed
Efterforskere har sagt, at hele denne operation afhænger af et netværk af over-the-counter mæglere, primært i Kina, som accepterer den hvidvaskede USDT og indbetaler tilsvarende fiat-valuta på DPRK-kontrollerede bankkonti via kinesiske UnionPay-kort.
Denne ubarmhjertige kampagne af digitalt tyveri har direkte og alvorlige konsekvenser i den virkelige verden. De milliarder, der er blevet siphoneret fra kryptovalutaøkosystemet, forsvinder ikke ind i et bureaukratisk tomrum. MSMT-rapporten konkluderer, at denne indtægtsstrøm er kritisk for at skaffe materialer og udstyr til DPRK’s ulovlige masseødelæggelsesvåben og ballistiske missilprogrammer.
“Ved at levere en massiv, ulovlig pengestrøm, der er immun over for traditionelle finansielle sanktioner, er den globale kryptovalutaindustri blevet våbeniseret og er blevet en ureguleret og uvillig finansier af Pyongyangs militære ambitioner.”
Heisterne er ikke blot profitkriminalitet; de er statslige politikker der finansierer en militær opbygning, der truer global sikkerhed.
