Introduktion
Der er ingen troværdige beviser for, at den amerikanske National Security Agency (NSA) skabte Bitcoin, og sammenligninger mellem Bitcoins white paper og et NSA-dokument fra 1996 om elektroniske kontanter er i bedste fald ekstremt misvisende. Konspirationsteorier blomstrer i fraværet af fakta, og blandt de mest vedholdende i kryptovaluta-samfundet er påstanden om, at Bitcoin blev skabt af NSA.
NSA’s 1996-dokument
Denne teori bygger på eksistensen af et forskningspapir fra 1996 med titlen “How to Make a Mint: The Cryptography of Anonymous Electronic Cash,” skrevet af NSA-kryptografer. Men en nærmere, faktabaseret undersøgelse afslører de grundlæggende fejl i dette argument og bekræfter, at NSA ikke — og ikke kunne — have skabt Bitcoin.
NSA-papiret, der blev offentliggjort mere end et årti før Bitcoins white paper i 2008, er en litteraturgennemgang af eksisterende kryptografisk forskning om digitale kontanter. Det diskuterer forskellige centraliserede, privatlivsfokuserede e-kontantordninger og deres sikkerhedsmæssige implikationer. Selvom det introducerer begreber som offentlig nøglekryptografi, blinde signaturer og anonymitetsmekanismer — som alle var etableret i akademisk litteratur i begyndelsen af 1990’erne — stopper papiret langt fra med at foreslå et decentraliseret eller tillidsløst system. Det alene adskiller det fra Bitcoins radikalt forskellige arkitektur.
Bitcoin’s Innovation
Bitcoins white paper, skrevet af den pseudonyme Satoshi Nakamoto, introducerede en banebrydende innovation: decentraliseret konsensus gennem proof-of-work (PoW) og en distribueret hovedbog (blockchain) uden behov for en central myndighed. Denne idé optræder ikke nogen steder i NSA’s 1996-dokument. Faktisk afhænger alle NSA’s eksempelsystemer af en central finansiel institution som en centralbank til at udstede, verificere og indløse digitale valutakoder. Bitcoin blev bygget netop for at undgå denne centraliserede tillidsmodel.
Konspirationsteorier og Mangel på Beviser
Konspirationsteorien om, at NSA skabte Bitcoin, er ofte indhyllet i omstændigheder uden hårde beviser. Disse inkluderer NSA’s langvarige involvering i kryptografi, dens ansættelse af dygtige matematikere eller dens tidlige involvering i standarder som SHA-256 — hash-funktionen der bruges i Bitcoins minedrift-algoritme. Men ingen af disse punkter udgør bevis. At en regeringsinstitution bidrog til udviklingen af grundlæggende teknologier er ikke bevis for forfatterskab.
“Hvis denne logik holdt, kunne hvert softwareprojekt bygget på TCP/IP eller AES-kryptering og internettet selv tilskrives en amerikansk regeringsinstitution.”
Desuden er der ingen hårde dokumenter, whistleblower-vidnesbyrd, lækkede notater, interne kode-repositorier eller bekræftede vidneudsagn, der antyder, at NSA nogensinde har arbejdet på et projekt, der ligner Bitcoin. I en tid hvor klassificerede programmer og overvågningsoperationer er blevet afsløret af insidere som Edward Snowden, er det utænkeligt, at et statsligt Bitcoin-projekt ville forblive helt uopdaget i over et årti, især efter at have opnået global fremtræden.
Satoshi Nakamoto og Lingvistisk Analyse
Desuden er den anerkendte whistleblower Snowden en BTC-tilhænger. Påstande om, at Satoshi Nakamotos skrivestil, kode eller adfærd er i overensstemmelse med efterretningsoperationer, er helt spekulative og uden støtte fra lingvistisk eller nogen retsmedicinsk analyse. Faktisk har detaljerede tekststudier vist, at Satoshi skrev med britiske stavekonventioner og viste filosofiske tilbøjeligheder — især vedrørende libertarianisme og mistillid til centraliseret bankvæsen — der direkte modsiger missionen og motiverne for en amerikansk efterretningsagentur.
Tekniske Forskelle
Teknisk set adskiller NSA-papiret og Bitcoin sig på næsten alle meningsfulde måder. NSA’s foreslåede systemer er afhængige af blinde signaturer, en teknik opfundet af David Chaum i 1980’erne for at muliggøre anonyme, men verificerbare transaktioner — men som stadig skal mæglers af en bank. Bitcoin, derimod, er afhængig af offentlig nøglekryptografi til transaktionsvalidering og et decentraliseret konsensus-system for at forhindre dobbeltforbrug.
NSA-papiret anerkender endda, at sådanne systemer er “langt mindre tilfredsstillende” fra et retshåndhævelsesperspektiv — en position der yderligere modsiger udviklingen af en censurresistent, pseudonym valuta som BTC.
Kulturel og Filosofisk Kontekst
Teorien ignorerer også den kulturelle og filosofiske kontekst omkring Bitcoins lancering. Bitcoins white paper blev offentliggjort i kølvandet på den globale finanskrise i 2008 — en periode præget af mistillid til centralbanker, redningspakker og uigennemsigtig pengepolitik. Dens timing og den indlejrede besked i Bitcoins genesis-blok, der henviser til en Times-overskrift om bankredninger, peger klart på en anti-etablissement motivation.
En skabelse af NSA, der har til opgave at sikre statslig infrastruktur og overvågning, ville modsige den ånd, der er indlejret i Bitcoins design og lancering. Det er også vigtigt at bemærke, at NSA-papiret aldrig foreslår en blockchain, aldrig skitserer PoW-minedrift, og aldrig introducerer en mekanisme til at udstede en fast monetær forsyning uafhængigt af institutionel kontrol.
Afslutning
At Bitcoin trækker på tidligere kryptografiske primitiv er ikke i tvivl. Alle videnskabelige og teknologiske fremskridt bygger på tidligere arbejde. Men at drage en linje fra Chaums digitale kontantforslag eller NSA’s opsummering af det samme til skabelsen af Bitcoin er som at påstå, at Wright-brødrene ikke opfandt flyet, fordi de brugte fysik, som Newton beskrev. Grundlæggende principper indebærer ikke forfatterskab.
Endelig gør det en uretfærdighed at fremme ideen om, at NSA skabte Bitcoin for open-source samfund og decentraliseringsforkæmpere, der har arbejdet for at styrke protokollen, bygge infrastruktur og udvide adgangen til teknologien. Denne teori er så absurd, og den sår frygt, usikkerhed og tvivl (FUD) uden at bidrage med noget meningsfuldt til den historiske eller tekniske optegnelse.
Folk, der klamrer sig til teorier som “NSA skabte Bitcoin”, misforstår ofte de grundlæggende principper for, hvordan Bitcoin fungerer — især dens decentrale natur og tillidsløse arkitektur. Disse teorier har tendens til at afspejle en begrænset forståelse af open-source systemer og en ubehag ved begreber, der udfordrer traditionelle, centraliserede kontrolmodeller.
I det væsentlige er teorien om, at NSA skabte Bitcoin, ikke understøttet af dokumentation, logik, ræsonnering eller teknisk sammenligning. NSA-papiret fra 1996 er en akademisk oversigt over højt centraliserede, bankafhængige elektroniske kontantsystemer, som fundamentalt adskiller sig fra Bitcoins decentrale og tillidsløse design. Bitcoins white paper introducerede en helt ny løsning på dobbeltforbrugsproblemet — et gennembrud, som NSA-papiret hverken beskriver eller antyder. Indtil hårde beviser dukker op, bør påstanden om, at Bitcoin stammer fra et regeringsprojekt, afvises som tåbelighed og for hvad det er: en grundløs konspirationsteori, ikke en troværdig hypotese.
