Introduktion til MiCA-reguleringen
Når man tænker på MiCA-reguleringen, handler det som regel om EU, hvor den gælder direkte. Denne ramme er teknisk set korrekt: det er en europæisk ramme for regulering af europæiske markeder. Men i praksis er det misvisende at kalde det udelukkende europæisk.
Tokenprojekter og deres oprindelse
At indsende et white paper for at få en token godkendt til handel i Europa kræver ikke en europæisk adresse. De offentlige registre fra European Securities and Markets Authority (ESMA) fortæller en historie, som mange grundlæggere endnu ikke har læst. Baseret på en undersøgelse, som LegalBison gennemførte i slutningen af februar for sine kunder, er tallene ret overraskende:
Af 441 uafhængige tokenprojektindgivelser i MiCA-registrene pr. 12. marts 2026, kommer kun 73 (17%) fra enheder med hovedkontor inden for EU eller EØS. De øvrige 275 med kendte hovedkontorer (62% af det samlede antal) er baseret uden for EU, primært på De Britiske Jomfruøer (92 enheder), Schweiz (61) og Caymanøerne (44).
Reguleringens praktiske konsekvenser
MiCA regulerer, hvor tokens godkendes til handel, og af hvem de tilbydes, ikke hvor virksomhederne bag dem er inkorporeret. Dette designvalg har betydelige praktiske konsekvenser for ethvert offshore-projekt, der evaluerer sin EU-markedsadgangsstrategi. I enkle termer: Hvis du har en utility token eller ‘anden token’ i henhold til den snævre MiCA-definition, der er lanceret fra et ikke-EU-land, kan du stadig få din token godkendt til handel i EU.
Overholdelse af reguleringen
Under MiCA skal enhver part, der ønsker at tilbyde et kryptoaktiv til EU-investorer eller få det godkendt til handel på en EU-børs, offentliggøre et overholdelsesdygtigt white paper. Forpligtelsen påhviler primært tilbudsgiveren eller den person, der søger om godkendelse til handel, snarere end den oprindelige udsteder af token. Dette er en vigtig skelnen:
Udstederen er den enhed, der skabte kryptoaktivet, mens tilbudsgiveren er den enhed, der aktivt tilbyder det til offentligheden i EU.
I mange decentraliserede projekter er der slet ikke nogen identificerbar centraliseret udsteder, men den part, der tilbyder token til markedet, skal stadig sikre overholdelse af reguleringen. MiCA tillader også en handelsplatform at påtage sig det ansvar, enten på eget initiativ eller ved skriftlig aftale med projektteamet.
Data fra MiCA-registret
Nu, fjern de 284 proxy- og compliance-udbyderindgivelser, og der er 477 optegnelser tilbage: tokenprojekter, der engagerede sig direkte med en national regulator for at opfylde white paper-kravet for EU-adgang. Af de 477 bekræfter kun 73 et EU- eller EØS-hovedkontor. Resten er offshore-enheder, der når ind i det europæiske marked gennem en målrettet reguleringsindgivelse.
Jurisdiktioner og deres indgivelser
De 477 uafhængige indgivelser koncentrerer sig i to jurisdiktioner: Irland og Malta. Irland opfører 151 white papers, udstedt fra 147 forskellige enheder, mens Malta har 145 white papers fra 95 enheder. Sammen tegner de sig for to tredjedele af alle uafhængige tokenprojektregistreringer.
Kategorisering af kryptoaktiver
MiCA klassificerer kryptoaktiver i tre kategorier. I daglig tale er EMT’er en del af det, vi normalt kalder stablecoins. MiCA trækker en præcis skelnen:
- EMT – Enkeltvaluta-peggede tokens
- ART – Tokens, der refererer til en kurv af aktiver
EMT-registeret indeholder 36 optegnelser pr. 12. marts 2026. Udstedelse af en EMT under MiCA kræver forudgående godkendelse som en Electronic Money Institution (EMI) eller en kreditinstitution. En lokal enhed er obligatorisk, og høje kapital- og solvenskrav filtrerer startups fra ved indgangspunktet.
Konklusion
LegalBison rådgiver krypto- og FinTech-virksomheder om MiCA-licensering, CASP- og VASP-ansøgninger, token white paper-overholdelse og reguleringsstrukturering i hele Europa og videre. Denne artikel er baseret på en undersøgelse udført af LegalBison i februar 2026, med data opdateret pr. 12. marts 2026. Indholdet er kun til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning.
