Offentliggørelse
De synspunkter og meninger, der her udtrykkes, tilhører udelukkende forfatteren og repræsenterer ikke nødvendigvis synspunkterne fra crypto.news’ redaktion.
Stablecoins i Asien
Der er en politisk og populær bølge for stablecoins i Asien. Asiatiske reguleringsmyndigheder arbejder hurtigt på at indhente USA i forhold til stablecoins. Korea, Japan og Kina diskuterer alle, hvordan deres industrier kan drage fordel af stablecoins, og hvordan de bør reguleres.
Hundreder af millioner af mennesker i Asien handler hver dag på tværs af grænser og bruger allerede kontantløse superapps. De spiller også flere kryptospil og forstår intuitivt kryptovaluta-tegnebøger og pengeoverførsler. Stablecoins er vigtige for disse forbrugere, der allerede er bekendt med forskellige fintech-pengeoverførselsprodukter, og de vil fortsætte med at være det. De tillader indtægter at bevare værdi, omgå defekte lokale banknetværk og bevæge sig problemfrit mellem spil, tegnebøger og DeFi-protokoller.
Stablecoins vokser som en proxy for pengeoverførsler. Regeringer bør være forsigtige, da tidlige adoptere søger fri handel på tværs af grænser. Stablecoins er ikke en trussel mod suverænitet; de er en mulighed for at bringe de ubankede ind i den digitale økonomi og sælge kulturelle eksporter som K-Pop til verden.
Historisk kontekst
Stablecoins i Asien vil accelerere denne næste fase af kryptovalutaens mainstreaming, da de også passer ind i Asiens økonomiske historie. “Stablecoins” blev født i Asien, og historisk set er stablecoin-logikken allerede indlejret i Asiens monetære systemer. Den første USD-stablecoin blev oprettet i 1983, da Hongkong-dollar blev knyttet til den amerikanske dollar. Denne USD-tilknytning har været et afgørende element i Hongkongs økonomiske stabilitet, hvilket giver forudsigelighed for international handel og finansielle transaktioner og gør Hongkong til et globalt finansielt epicenter.
Ligesom Hongkongs økonomiske succeshistorie kan stablecoins gøre asiatiske nationer til handelsmagter. Stablecoins er kulturelt tilpasset pengeoverførsler og vil dominere peer-to-peer betalinger i regionen. Der er en direkte korrelation mellem tilstanden af bankinfrastruktur og behovet for stablecoins. Alligevel er adoptionen af stablecoins ikke mainstream i Asien.
Adoption og fremtidige udsigter
Ikke desto mindre har kryptonative brugere og tidlige adoptere ført an i Kina, Vietnam, Sydkorea og Filippinerne. Sydøstasien er stadig den mest aktive, mobilnative, play-to-earn-venlige region på planeten. I maj 2025 overgik Sydøstasien officielt alle andre globale regioner i daglige aktive web3-spillere, hvilket udgør 36% af verdens web3-gaming tegnebogsaktivitet, ifølge data fra Chainalysis og Footprint Analytics.
Sydøstasiater ejer allerede kryptovaluta-tegnebøger. De bedste lande efter andel af web3-gaming tegnebøger er: Vietnam med 12,8%; Filippinerne med 11,4%; Thailand med 7,3%; og Indonesien med 4,6%. Disse fire lande repræsenterer nu over 15 millioner månedligt aktive tegnebøger, med en stigning i brugen takket være mobil-første spil på overkommelige smartphones og vigtigst af alt, bred kryptovaluta-familiaritet via pengeoverførsler.
Stablecoins er den næste naturlige evolution i fremvoksende økonomier, der sender pengeoverførsler verden over. Stablecoins er en kritisk bro mellem digitalt gameplay og reel verdensværdi, der baner vejen for en mere åben og interoperabel fremtid for pengeoverførsler. Det behøver ikke at siges, at de eksperimenterende samfund, der sender penge hjem, vil drage fordel af lavere gebyrer og større hastigheder på stablecoin-netværk.
Sydkoreas rolle
Sydkoreas regering har også en gunstig parlamentarisk diskussion om at introducere en sydkoreansk won-baseret stablecoin, som jeg har været vidne til på nært hold. Vigtigt er det, at Sydkorea er den næststørste detailadopter af kryptovaluta. Denne diskurs inkluderer, hvordan stablecoins kan bruges til Sydkoreas grænseoverskridende kulturelle eksporter, som K-Pop musik.
Andres Kim, LATAM ekspansionschef hos Tether (USDT), bemærker Sydkoreas globale kulturelle rækkevidde og hurtigt fremskredne fintech-infrastruktur og argumenterer for, at en sydkoreansk won-baseret stablecoin giver mening: “Latinamerika er sulten efter K-produkter. En sydkoreansk-origin stablecoin kunne drive grænseoverskridende e-handel knyttet til K-pop og K-beauty.”
En K-mode designer i Seoul eller en spilkunstner i Busan kan sælge deres produkter online, få betalt i USDT via en tegnebog og bruge eller bytte det med det samme – uden en Stripe-konto, bankforsinkelser og valutakurstab. Kulturelle eksporter, hvad enten det er web3-spil eller popmusik, vil blive købt med stablecoins, der forbinder Koreas kulturelle eksportkraft med de eksisterende tegnebøger hos millioner i Asien og videre.
Regulering og fremtidige udfordringer
Regeringer overtræder ikke deres reguleringer ved at begrænse udstedelsesudbydere og konkurrenceforvridende adfærd. Asiatere er allerede kontantløse takket være alt-i-en superapps som LINE, Kakao og WeChat. Alligevel er stablecoins også et middel til on-chain, off-chain og grænseoverskridende komposition. Sydkoreas regering ved også dette.
For eksempel har den for nylig givet rejsende til Sydkorea, herunder K-kultur entusiaster og medicinske turister, adgang til deres kryptovaluta med pengeautomater i landet. Problemet er, at lokale koreanere ikke kan bruge pengeautomater af regulatoriske årsager endnu. Det er en del af Koreas stablecoin sandkasse.
Men mens kryptovaluta-adoption skrider frem ujævnt på tværs af grænser, og reguleringsrammer skaber mærkelige modsigelser – i dette tilfælde kan udenlandske besøgende få adgang til kryptovaluta-kontanter, mens lokale ikke kan – er det kun et spørgsmål om tid nu for en bred udrulning. Hvis lokale regeringer holder sig ude af vejen, kan Asien springe over Vesten i adoption af stablecoins. Asiens eksisterende fintech-kultur gør det modent for adoption af stablecoins, men overregulering er stadig en risiko for grænseoverskridende adoption.
Sangmin Seo
