Kryptovaluta i de vestlige Balkanlande
Kriminelle i de vestlige Balkanlande som Albanien og Serbien gør i stigende grad brug af kryptovalutaer, ifølge en undersøgelse fra Global Initiative Against Transnational Organized Crime (GI-TOC). I en af to nye risikobulletiner for denne måned påpeger den Genève-baserede NGO, at beslaglæggelse af ulovligt indhentede kryptovalutaer fortsat udgør en stor udfordring i Balkanregionen.
Udfordringer med beslaglæggelse
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien har kun rapporteret om tre dokumenterede tilfælde af beslaglæggelse af kryptovalutaer til dato. Bulletinen forklarer, at den ulovlige brug af kryptovaluta er steget i takt med legitime anvendelser, da transaktionsvolumenerne i regionen vurderes til mellem 25 og 30 milliarder dollars.
Montenegros rolle og kriminelle aktiviteter
Montenegros rolle er blevet vigtig som en central europæisk hub for brug af kryptovaluta på darknet-markeder, og brugen af kryptovaluta til hvidvaskning af overskud fra narkotikahandel er vokset i de seneste år i Albanien og Serbien. Sasa Djordjevic, GI-TOC’s senioranalytiker for de vestlige Balkan, fortæller til Decrypt:
“Kryptovalutaer spiller en voksende rolle i kriminel aktivitet i de vestlige Balkan, samtidig med at regionen også oplever en stigning i svindel og ulovlig kryptovaluta-mining. Narkotikahandelsgrupper bruger i stigende grad kryptovaluta til at flytte og skjule deres indtægter,”
Beslaglæggelser og fremtidige udfordringer
Djordjevic bemærker, at sådanne mønstre ofte afspejler kendte handelsruter for kokain fra Latinamerika til Europa. GI-TOC har observeret forbindelser mellem kriminelle aktører i de vestlige Balkan og darknet-markeder som Hydra, før denne blev lukket ned i 2022.
GI-TOC’s seneste bulletin antyder, at den ulovlige brug af kryptovaluta vil fortsætte med at vokse i regionen, da lokale myndigheder kæmper for at følge med den hastige udvikling inden for regulering, teknisk ekspertise og grænseoverskridende samarbejde. “Kun tre ud af seks vestlige Balkanlande har aktivt vedtaget love om digitale aktiver, og implementeringen er endnu ikke påbegyndt i et af dem,” forklarer Djordjevic.
Regulatoriske udfordringer
De tre lande, han henviser til, er Albanien, Serbien og Kosovo, hvor sidstnævnte indførte kryptovaluta-lovgivning i november, men de nødvendige vedtægter for implementeringen er endnu ikke blevet vedtaget. “Selvom EU’s MiCA-lovgivning tilbyder en vej til stærkere tilsyn, forbliver den fulde og konsekvente implementering på tværs af regionen en udfordring, da de vestlige Balkan endnu ikke er en del af EU,” tilføjer han.
“Indtil regulerings- og håndhævelseskapaciteterne styrkes, vil regionen forblive sårbar over for ulovlig kryptovaluta-aktivitet.” De vestlige Balkan har kun tre dokumenterede tilfælde af beslaglæggelse af kryptovaluta, som alle fandt sted i de seneste par år, hvilket understreger behovet for konsekvent håndtering af problematikken.
Fremtidige tiltag
Djordjevic argumenterer for, at regeringerne bør “vedtage og håndhæve klare regler” for at spore og beslaglægge ulovligt erhvervet kryptovaluta samt at retshåndhævelsen bør “investere i avancerede blockchain-værktøjer” og specialiseret træning. “Implementeringen af FATF-anbefalinger og EU-regler vedrørende kryptovaluta er stadig vigtig, især for lande, der tidligere har været på FATF’s grå liste,” siger Djordjevic, som også påpeger, at tættere samarbejde med Europol, Interpol og andre nationale agenturer er nødvendigt.
