Loven om Guiding and Establishing National Innovation for US Stablecoins (GENIUS)
GENIUS, der blev underskrevet den 18. juli, præsenteres som den lovgivning, der endelig trækker dollar-baserede tokens ud af den regulative gråzone og ind i en overvåget, betalingsfokuseret ramme. Tilhængere hævder, at den tilbyder juridisk klarhed, forbrugerbeskyttelse og en vej for programmerbare penge. Kritikere rejser dog et dybere spørgsmål: Hvis udbydere strengt styres til at holde kontanter og kortfristede statsobligationer, gør det dem så til strukturelle købere af amerikansk gæld? Dette er den pointe, som forfatteren og ideologen Shanaka Anslem Perera præsenterer, idet han skriver, at under GENIUS bliver “hver digital dollar, der prægede, et lovbestemt køb af amerikansk suveræn gæld.”
Hvad GENIUS-loven siger
GENIUS-loven definerer “betalingsstabilcoins” som fiat-refererede tokens, der primært bruges til betalinger og afregning. Kun tilladte betalingsstabilcoin-udbydere kan betjene amerikanske brugere i stor skala, og disse udbydere skal dække deres tokens med en 1:1 ratio med en snæver pulje af høj-kvalitets aktiver. Disse aktiver inkluderer amerikanske mønter og valuta, Federal Reserve-saldi, forsikrede bankindskud, kortfristede statsobligationer, kvalificerede statslige penge-markedsfonde og strengt begrænsede nat-repos, der er sikret af statsobligationer, alle opbevaret i adskilte konti. Udbydere skal indløse til pari, offentliggøre regelmæssige reserveoplysninger og levere reviderede regnskaber over størrelsesgrænser, mens de holder sig til et begrænset sæt aktiviteter relateret til udstedelse og indløsning af stabilcoins snarere end bredere udlån eller handel. Udenlandske udbydere, der søger adgang til amerikanske kunder via indenlandske platforme, skal enten overholde denne ramme eller demonstrere for Finansministeriet, at deres hjemlands regulering er “sammenlignelig.”
Under overfladen rejser GENIUS spørgsmål for regulatorer
Men GENIUS kan være mere en opvarmning end klar til åbningsakten. Analytikere fra Brookings diskuterede for nylig nogle potentielle problemer for regulatorer, når de implementerer loven. Forbeholdene centrerede sig om uforsikrede bankindskud, den rolle, som store ikke-finansielle, børsnoterede virksomheder kan spille i udstedelsen af stabilcoins, hvordan “sammenlignelig” udenlandsk regulering kan afvige fra amerikanske standarder, og udbydernes faktiske evne til at opfylde AML/CFT sanktioner og overvågningsforpligtelser.
Bliver udbydere hemmelige købere af amerikansk gæld?
Pereras “forensiske analyse” går flere skridt videre. Han læser GENIUS som at gøre betalingsstabilcoin-udbydere til snævre banker, hvis hovedøkonomiske rolle er at omdanne global efterspørgsel efter digitale dollars til strukturel efterspørgsel efter kortfristet amerikansk suveræn gæld. Han argumenterer:
“Det amerikanske finansministerium har udført en strukturel transformation af den amerikanske monetære arkitektur, der omgår Federal Reserve, tvinger den private sektor til at være en tvungen køber af statsgæld og kan have løst – midlertidigt – det terminale problem med underskudsfinansiering.”
Fordi reserver presses ind i centralbankens saldi, kortfristede statsobligationer, statslige penge-markedsfonde og faste kortfristede sikrede lån, og fordi udbydere ikke kan låne bredt, genhypothecere frit eller betale renter til brugere, er det naturlige resultat balanceark fyldt med T-bills. I den forstand bliver Circle, Tether og deres GENIUS-kompatible kolleger til rørledninger. Sparere fra udviklingslande, der flygter fra inflation eller kapitalrestriktioner, køber digitale dollars. Udbydere parkerer disse indstrømninger i kortfristet amerikansk papir. Finansministeriet nyder godt af billigere finansiering. Skyl og gentag.
Når strømme vender, en bagdør til CBDC?
Den samme design, der skaber et stabilt bud på obligationer, skaber også det, Perera kalder “indløsningsasymmetri” på vej ned. Mens Federal Reserves nuværende position om centralbank digitale valutaer (CBDCs) er klar (dvs. ikke at forfølge en uden kongresautorisation), sagde Perera til Cointelegraph,
“det er en fredstidspolitik.”
Han peger på forskning fra Bank for International Settlements, der fandt, at udstrømning af stabilcoins hæver statsobligationsrenter to til tre gange mere end indstrømninger sænker dem. Hvis et trillion-dollar stabilcoin-marked lider et 40% fald, kan hundrede milliarder af kortfristede statsobligationer blive dumpet på markedet på uger. Han advarer:
“Det er, når CBDC-samtalen genopstår. En stabilcoin-krise bliver den katalyserende begivenhed, der ændrer den politiske kalkulation. Argumentet bliver: Hvorfor subsidiere privat stabilcoin-risiko, når en Fed-udstedt digital dollar helt eliminerer modpartsbetragtninger?”
På det tidspunkt ville Feds “ingen digital dollar uden kongressen” holdning støde direkte ind i sit finansielle stabilitetsmandat. Værktøjskassen er allerede på plads; at bruge den til at stabilisere et GENIUS-æra chok ville understrege, at private stabilcoins nu sidder oven på en de facto centralbank-backstop.
Innovation, efterspørgsel og afvejningen
På papiret kan GENIUS stadig levere sit løfte: fuldt reserverede dollar tokens under klare føderale standarder, hurtigere og billigere betalinger og en måde at forbinde on-chain afregning med kernen af dollarsystemet. Hvis finansminister Scott Bessents ambitioner udfolder sig, kan det marked nå op til trillioner og blive en varig kilde til efterspørgsel efter statsobligationer. Men det betyder også, at den amerikanske finansstrategi, global efterspørgsel efter digitale dollars og det næste kapitel af centralbank penge nu er sammenflettet. GENIUS kan vise sig at være en smart måde at udnytte stabilcoins på, eller den første kast af terningerne i et spil, der ender med en krise-drevet digital dollar og en meget mere eksplicit debat om, hvem der virkelig kontrollerer pengepipeline.
