Blockchain som løsning på anti-hvidvaskningsforanstaltninger
Et papir udgivet af økonomer fra Bank for International Settlements (BIS) foreslår at anvende blockchain som en transaktionshistorik for at overvinde de begrænsninger, som nuværende anti-hvidvaskningsforanstaltninger (AML) står over for, når de håndterer decentraliserede aktiver som kryptovalutaer og stablecoins. Dette initiativ sigter mod at beskytte institutioner, der håndterer off-ramping.
Behovet for nye koncepter
Den stigende udbredelse af kryptovalutaer og stablecoins tvinger traditionelle finansielle institutioner til at implementere nye koncepter for at forhindre, at disse aktiver bruges til ulovlige formål. I det nævnte papir foreslår BIS-økonomerne at anvende blockchain til at bestemme en AML-score for hver kryptoadresse, hvilket vil hjælpe institutioner med at håndtere compliance-bekymringer.
Ineffektivitet af nuværende metoder
“Bulletin, med titlen ‘En tilgang til anti-hvidvaskning compliance for cryptoaktiver,’ kommenterer ineffektiviteten af nuværende metoder til at vurdere, om kryptofonde er ulovlige, givet deres afhængighed af decentraliserede, ubestemte operatører som validatorer eller minearbejdere til at flytte disse midler.”
Vurdering af risiko
Økonomerne opfordrer til at anvende den samme struktur, der gør kryptovaluta immun over for traditionelle AML-tilgange, til at vurdere risikoen forbundet med at håndtere en specifik tegnebogsadresse eller transaktion.
“Da den fulde historie af transaktioner på blockchain er offentligt tilgængelig, kan det informere en vurdering af, hvor tæt en bestemt enhed af en cryptoaktiv er knyttet til tidligere eller nuværende ulovlige aktiviteter,” fremhæver bulletinen.
AML-score og dens anvendelse
Den foreslåede AML-score kunne udstedes baseret på denne transaktionshistorik. AML-scoren ville blive genereret på en skala fra 0 til 100 point, hvor adresser med 100 point er de reneste, og 0 er de mest risikable. Dette ville hjælpe bankplatforme, der fungerer som off-ramps (punkter hvor kryptovaluta ombyttes til fiat), med at vurdere, om de skal gennemføre de anmodede transaktioner eller nægte interaktion med en flagget adresse.
Sikkerhedsforanstaltninger og institutionelle forskelle
Papiret forklarer, at kryptobørser, stablecoin-udstedere og banker kunne anvende sikkerhedsforanstaltninger ved at overveje minimumskrav til AML-compliance score for at hæve kryptovalutaer, hvilket hjælper med at forhindre midler fra ulovlige aktiviteter i at komme ind i det konventionelle monetære system. Forskellige institutioner ville have forskellige tolerancer for højrisikoadresser afhængigt af deres operationelle principper, jurisdiktion og reguleringsrammer. For eksempel ville en butik, der sælger gavekort, have en højere tolerance end en bank, der tilbyder investeringsmuligheder i kryptovaluta.
