Kampagnen for Bitcoin i Schweiz
Kampagnen i Schweiz for at kræve, at den schweiziske nationalbank skal holde Bitcoin som en del af sine officielle reserver, er ved at udløbe, efter at arrangørerne ikke har formået at indsamle tilstrækkeligt med underskrifter til en national folkeafstemning. Kampagnen, kendt som Bitcoin Initiativet, søgte at ændre Artikel 99 i den schweiziske forfatning, så den schweiziske nationalbank ville holde Bitcoin sammen med guld som en del af sine monetære reserver.
Argumenter for Bitcoin som reserveaktiv
Støtter argumenterede for, at Bitcoin kunne styrke den schweiziske finansielle suverænitet og give landet et politisk neutralt reserveaktiv uden for det traditionelle dollar- og eurosystem. I henhold til Schweiz’ føderale folkeinitiativproces havde kampagnen brug for 100.000 gyldige underskrifter inden for 18 måneder for at kunne fremme forslaget til en national afstemning. Arrangørerne indsamlede omkring 50.000 underskrifter, hvilket er cirka halvdelen af det krævede antal, med kun få uger tilbage før fristen.
Kampagnens udfald
“Kampagnen ville lade sig udløbe i stedet for at forfølge et sidste skub,” sagde grundlægger Yves Bennaïm.
Han nævnte, at støtter altid havde set indsatsen som vanskelig på grund af forslags tekniske karakter og begrænsede ressourcer. Den schweiziske nationalbank har gentagne gange afvist ideen om at tilføje Bitcoin til de officielle reserver. SNB-formand Martin Schlegel sagde i april, at kryptovalutaer i øjeblikket ikke opfylder centralbankens krav til reserveaktiver.
SNB’s holdning til Bitcoin
SNB forvalter reserver med fokus på likviditet, værdiopbevaring og fleksibilitet i pengepolitikken. Dens balance inkluderer guld, udenlandske valutaaktiver, dens position i Den Internationale Valutafond og internationale betalingsinstrumenter. Centralbanker kræver normalt reserveaktiver, der kan købes og sælges i stor skala under perioder med markedsstress. SNB har argumenteret for, at Bitcoins volatilitet og likviditetsprofil gør det uegnet til den rolle under de nuværende reserve-standarder.
Debatten om Bitcoin-reserver
Bitcoin-støtter udfordrede denne opfattelse ved at pege på Bitcoins faste udbud, globale handelsaktivitet og uafhængighed fra nogen enkelt stat. De sagde, at en begrænset tildeling, såsom 1% til 2% af reserverne, kunne støtte diversificering uden at erstatte SNB’s eksisterende aktivbase. Fejlen i at nå 100.000 underskrifter betyder, at forslaget ikke vil gå videre til en national afstemning.
Konsekvenser for Schweiz’ pengepolitik
Schweiz’ direkte demokratisystem giver borgerne en formel vej til at foreslå forfatningsændringer, men tærsklen forhindrer ofte mindre kampagner i at komme videre. Bitcoin Initiativet fik synlighed blandt kryptostøtter og politiske observatører, men det tiltrak ikke nok offentlig støtte til at tvinge en bindende folkeafstemning. Resultatet efterlader SNB’s reserve-ramme uændret.
Global kontekst
Kampagnens udfald viser også kløften mellem Schweiz’ kryptovirksomhed og national pengepolitik. Schweiz forbliver et af Europas mest aktive centre for digitale aktiver, med Zug’s “Crypto Valley”, der huser blockchain-virksomheder, fonde og finansielle teknologivirksomheder. Men støtte til blockchain-virksomheder oversættes ikke automatisk til vælgerstøtte for at ændre centralbankens reserve-regler.
Reservepolitikken forbliver knyttet til offentlig tillid, monetær stabilitet og SNB’s juridiske mandat. Den schweiziske kampagnes fiasko afslutter ikke den bredere debat om Bitcoin-reserver. Flere regeringer og centralbanker har gennemgået eller afvist lignende ideer, efterhånden som digitale aktiver bliver en større del af de globale finansmarkeder.
Internationale reaktioner
Det Forenede Kongerige afviste formelt et Bitcoin-reserveforslag i 2025 og sagde, at det ikke var egnet til det britiske marked. Sydkoreas centralbank har sagt, at den ikke har overvejet at tilføje Bitcoin til udenlandske valutareserver, med henvisning til bekymringer om volatilitet. Japan har også afvist nationale Bitcoin-reserveforslag. Den Europæiske Centralbank forbliver skeptisk over for kryptoreserveaktiver og siger, at reservebeholdninger skal være likvide, sikre og trygge.
Tyskland valgte også ikke at beholde beslaglagt Bitcoin som et reserveaktiv efter at have solgt en stor lagerbeholdning i 2024. Samtidig har nogle institutioner testet digitale aktiver på et begrænset grundlag. Ifølge rapporter købte den tjekkiske nationalbank en lille mængde kryptovaluta og blockchain-baserede aktiver for at opnå operationel erfaring.
Debatten i USA
I USA fortsætter debatten om BITCOIN-loven og den juridiske struktur for en føderal Bitcoin-reserve. Støtter argumenterer for, at Bitcoin kunne fungere som et langsigtet nationalt aktiv, mens kritikere peger på volatilitet, opbevaringsrisici og begrænsninger på regeringens finansielle fleksibilitet.
