Nøglepunkter
Med mere end 100 millioner kryptovaluta-brugere mangler Indien stadig en omfattende lovgivning for virtuelle digitale aktiver (VDA). De eksisterende regler dækker beskatning og AML-forpligtelser, men de sikrer ikke fuldt ud forbrugerbeskyttelse eller bredere markedsadfærd.
Problemstillinger under diskussion inkluderer fraværet af ensartede regler for investorbeskyttelse, uregulerede handelspraksisser og bekymringer om, at Indiens 30% skat plus 1% TDS-regime presser brugere til offshore-platforme.
Interessenter diskuterer en risikobaseret VDA-ramme, licenskrav for børser og depotmænd, forretningsstandarder, RWA-specifikke reguleringer og forbedrede data- og rapporteringssystemer.
Foreslåede sikkerhedsforanstaltninger inkluderer klarere opbevaringsnormer, definerede insolvensprocedurer, stærkere oplysningsstandarder, reservegennemsigtighed og tættere tilsyn med gearing og likviditetsrisici.
Indien huser mere end 100 millioner kryptovaluta-brugere, hvoraf mange er yngre og teknisk kyndige. Alligevel mangler landet stadig klare og omfattende regler for VDAs.
En formel gennemgang af VDA-politikker er nu i gang. Dette kan ændre det nuværende system, som hovedsageligt fokuserer på høje skatter og grundlæggende Anti-Money-Laundering (AML)-regler, til en stærkere ramme, der prioriterer investorbeskyttelse.
Denne artikel skitserer de VDA-regler, der i øjeblikket er gældende i Indien pr. 24. november 2025. Den forklarer, hvad VDA-gennemgangen indebærer, fremhæver de centrale problemstillinger under undersøgelse, opsummerer de reguleringsrammer, der overvejes, og diskuterer de potentielle fordele, som gennemgangen kan medføre.
Hvordan Indien i øjeblikket regulerer VDAs
I Indien defineres termen “VDA” i Indkomstskatteloven gennem ændringer indført i 2022. Det inkluderer kryptovalutaer, non-fungible tokens (NFT’er) og andre digitale aktiver, som regeringen måtte specificere. VDAs er ikke lovligt betalingsmiddel, men enkeltpersoner har lov til at købe, sælge og eje dem.
Indien anvender strenge skatter på VDAs, herunder en flad 30% skat på overskud fra deres overførsel og en 1% skat trukket ved kilden på transaktioner over visse grænser. Tab fra VDAs kan ikke modregnes mod anden indkomst.
Siden marts 2023 skal virksomheder, der tilbyder VDA-tjenester, registrere sig hos Financial Intelligence Unit-India (FIU-IND). De er også forpligtet til at følge AML- og Know Your Customer (KYC)-reglerne under loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge.
Alle VDA-tjenesteudbydere i Indien, herunder indenlandske og offshore-platforme, der betjener indiske brugere, skal registrere sig hos FIU-IND som rapporterende enheder.
Der er dog stadig ingen omfattende lov til at regulere VDAs. Dette hul har skabt forvirring og bidraget til en kapital- og talentudstrømning. Indiens nuværende tilgang er baseret på høj beskatning og AML-krav, men den giver endnu ikke fuld regulering eller stærk forbrugerbeskyttelse.
Hvad Indiens VDA-gennemgang indebærer
Indiens G20-formandskab i 2023, sammen med anbefalinger fra organer som Financial Stability Board, opfordrede landet til at vedtage internationale standarder for kryptoregulation.
I maj 2025 fremhævede Højesteret reguleringshullet og opfordrede til klarere love. Efter dette bad Central Board of Direct Taxes interessenter om feedback på, om en dedikeret VDA-lov er nødvendig.
Gennemgangen vil dække flere centrale områder:
- At balancere innovation med investorbeskyttelse
- Oprettelse af passende tilsyn for forskellige typer VDAs, herunder handels tokens, stablecoins og tokeniserede aktiver
- At tilpasse sig globale standarder, samtidig med at Indiens monetære system beskyttes og hvidvaskning af penge forhindres
- At præcisere regulatorernes roller og give virksomheder og brugere større retssikkerhed.
Centrale problemstillinger under Indiens VDA-gennemgang
Den igangværende gennemgang af Indiens VDA-ramme fokuserer på at løse flere kerneudfordringer og områder med uklarhed. Målet er at etablere et klarere og mere robust reguleringssystem. Her er de centrale problemstillinger under overvejelse:
- Investorbeskyttelse: Der findes ingen ensartet lov, der beskytter kryptoinvestorer. Centrale risici inkluderer uklare regler for, hvordan børser skal opbevare kundemidler, mangel på definerede procedurer, hvis en børs fejler, mis-salg af produkter og utilstrækkelige oplysningsstandarder.
- Markedsintegritet og systemiske risici: Regulatorer er bekymrede over praksisser som wash trading, skjult gearing og brugen af offshore-platforme. Uregulerede stablecoins og decentraliseret handel kan også skabe risici for Indiens finansielle system.
- Hvidvaskning af penge: Selvom VDA-tjenesteudbydere er omfattet af Anti-Money Laundering (AML)-love, er det vanskeligt at håndhæve disse krav på udenlandske platforme. Decentraliseret finans (DeFi) falder også uden for rammerne af de nuværende regler.
- Beskatning: Den 30% skat og 1% skat trukket ved kilden (TDS), kombineret med manglende mulighed for at modregne tab, har presset mange brugere mod uregulerede offshore-platforme og bremset lokal innovation.
- Tokeniserede aktiver fra den virkelige verden (RWAs): Indien har endnu ikke et reguleringsramme for RWAs. Dette hul kan blive betydeligt, hvis tokeniseringen af aktiver fra den virkelige verden vokser i adoption.
Reguleringsrammer på bordet
Gennemgangen forventes at overveje flere reguleringsmodeller. Her er nogle koncepter, der kan blive diskuteret:
- VDA-lov med risikobaseret tilsyn: En dedikeret VDA-lov kunne klassificere aktiver efter risiko og funktion, såsom betalings tokens, utility tokens, security-lignende tokens og aktiv-refererede tokens. Tilsyn kan afhænge af den involverede aktivitet.
- Licensnormer for VDA-tjenesteudbydere: Børser, depotmænd, wallet-udbydere og mæglere kan blive pålagt at opnå licenser eller registrering. De skal også opfylde governance-, kapital-, cybersikkerheds-, revisions- og aktivesegregationsstandarder.
- Forretningsregler: Standardiserede risikoudsigter, løbende produktniveau rapportering og klare reklamenormer for VDAs kan blive indført. Reglerne vil sandsynligvis adressere opbevaringspraksis, interessekonflikter, segregationen af klientaktiver og procedurer for insolvens. Reklame regler kan tilpasses retningslinjerne fra Advertising Standards Council of India.
- Regulering af brugerfunde: Regler kan kræve streng adskillelse af brugerfunde, regelmæssig onchain og offchain afstemning og større gennemsigtighed omkring reserver. En lovgivningsmæssig mekanisme kan blive oprettet for at beskytte brugeraktiver, der opbevares af VDA-platforme.
- Regulering af RWAs: En separat reguleringsmetode kan adressere tokeniserede RWA-platforme og VDAs, der involverer højrisiko betalingsfunktioner. Disse regler kan inkludere centralbankens involvering, kapital-backing krav, grænseoverskridende flowkontrol og sandbox-testning.
- Data og rapportering: Regulatorer kan kræve periodisk eller realtidsrapportering af transaktionsvolumener og ordrebogsdata. Agenturer som Reserve Bank of India, Securities and Exchange Board of India, FIU-IND og andre skal koordinere tæt for at sikre effektivt tilsyn med kryptovirksomhed.
En veludformet reguleringsramme for VDAs i Indien kan levere betydelige fordele. Den kan styrke beskyttelsen for brugere og det finansielle system, samtidig med at den understøtter ansvarlig vækst i sektoren.
Hvordan en gennemtænkt VDA-gennemgang kan styrke beskyttelsen
En velovervejet reguleringsramme for VDAs kan tilbyde flere centrale fordele:
- Klarere sikkerhedsforanstaltninger for brugere uden at hæmme innovation: At definere ansvarsområderne og forpligtelserne for tjenesteudbydere klart vil give brugerne stærkere rettigheder og klarere retsmidler. For eksempel ville brugerne vide på forhånd, hvad der sker, hvis en børs fejler.
- Større markedsintegritet og stærkere modstandsdygtighed i det finansielle system: Regulering kan forbedre tilsynet med gearing, likviditetsforskydninger, marginpraksis og reservekrav. Effektive regler for tokeniserede aktiver kan også reducere risikoen for, at problemer spreder sig til traditionel finansiering.
- Reduktion af risici for hvidvaskning af penge: Licenskrav, kombineret med informationsdeling blandt globale regulatorer, kan gøre det sværere for uregulerede offshore-platforme at operere. Dette styrker AML-, anti-terrorfinansiering- og investorbeskyttelsesforanstaltninger.
En omfattende reguleringsramme kan opmuntre virksomheder og udviklere til at bygge og ansætte talent inden for Indien i stedet for at flytte operationer til udlandet.
