Kryptorisiko i 2025
I 2025 er kryptorisiko en strøm. AI turbooplader svindel. Deepfake-præsentationer, stemmekloner og syntetiske supportagenter er ikke længere marginale værktøjer, men frontlinjevåben. Sidste år nåede kryptobedrag sandsynligvis et rekordhøjt niveau, med indtægter fra kryptobedrag, der nåede mindst 9,9 milliarder dollars, delvist drevet af metoder mulige ved hjælp af generativ AI. I mellemtiden er mere end 2,17 milliarder dollars blevet stjålet i 2025 — og det er kun i første halvdel af året. Kompromittering af personlige tegnebøger udgør nu næsten 23 % af sagerne med stjålne midler.
Reaktive sikkerhedsforanstaltninger
Alligevel reagerer branchen i det væsentlige med det samme forældede værktøjssæt: revisioner, svartelister, tilbagebetalingsløfter, brugerbevidsthedskampagner og efter-hændelsen rapporter. Disse er reaktive, langsomme og dårligt egnede til en trussel, der udvikler sig med maskinhastighed. AI er kryptovalutas alarmsignal. Det fortæller os, hvor sårbar den nuværende struktur er. Medmindre vi skifter fra lapper til indbygget modstandsdygtighed, risikerer vi et sammenbrud, ikke i pris, men i tillid.
AI’s indflydelse på svindel
AI har omformet slagmarken. Svindel, der involverer deepfakes og syntetiske identiteter, er trådt fra nyhedshoveder til mainstream-taktikker. Generativ AI bruges til at skalere lokkemad, klone stemmer og narre brugere til at sende midler. Den mest betydningsfulde ændring er ikke blot et spørgsmål om skala, men også hastigheden og personaliseringen af bedraget. Angribere kan nu næsten øjeblikkeligt replikere betroede miljøer eller personer.
Behov for realtidsforsvar
Skiftet mod realtidsforsvar skal også accelereres — ikke bare som en funktion, men som en vital del af infrastrukturen. Uden for kryptosektoren vågner regulerende myndigheder og finansielle myndigheder op. Den Monetære Myndighed i Singapore offentliggjorde en risikovurdering vedrørende deepfakes til finansielle institutioner, hvilket signalerer, at systemisk AI-bedrag er på deres radar. Truslen har udviklet sig; branchens sikkerhedstanker har ikke.
Statisk sikkerhed vs. adfærdsmæssigt bedrag
Sikkerhed i kryptovaluta har længe været afhængig af statiske forsvar, herunder revisioner, bug bounty-programmer, kodegennemgange og bloklister. Disse værktøjer er designet til at identificere kode-svagheder, ikke adfærdsmæssigt bedrag. Risikoen er todelt: teknisk og menneskelig. Når vi er afhængige af bloklister, kan angribere blot oprette nye tegnebøger eller spøgelsesdomæner. Når vi er afhængige af revisioner og gennemgange, er udnyttelsen allerede aktiv.
Behov for indbygget beskyttelse
Indbyg beskyttelse i transaktionslogikkens struktur. Det er tid til at udvikle sig fra forsvar til design. Vi har brug for transaktionssystemer, der reagerer, før skaden er sket. Overvej tegnebøger, der opdager anomalier i realtid og ikke blot markerer mistænkelig adfærd, men også griber ind, før der sker skade.
Deling af efterretningsnetværk
Infrastruktur bør støtte delte efterretningsnetværk. Tegnebogstjenester, noder og sikkerhedsudbydere bør udveksle adfærdssignaler, trusseladresse-reputationer og anomalipoeng med hinanden. Angribere bør ikke kunne hoppe over siloer uden hindringer. Ligeledes bør rammer for bedrageriopdagelse på kontraktniveau undersøge kontraktens bytekode for at markere phishing, Ponzi- eller honeypot-adfærd i smarte kontrakter.
Fremtidige perspektiver
Hvis kryptovaluta ikke handler, mister den fortællingen. Lad regulerende myndigheder definere bedrageribeskyttelsesarkitektur, og vi ender med at være begrænset. Men de venter ikke. Reguleringer forbereder sig effektivt på at regulere finansielt bedrag som en del af algoritmisk tilsyn. Branchen kan enten lede sin egen udvikling eller få den lovgivet for sig.
Genopretning af tillid
Målet er ikke at gøre hacks umulige, men at gøre uopretteligt tab uacceptabelt og ekstremt sjældent. Vi har brug for “forsikringsniveau” adfærd: transaktioner, der effektivt overvåges, med fallback-kontroller, mønsterfuzzing, anomalipause-logik og delt trusselintelligens indbygget. Tegnebøger bør ikke længere være dumme underskriftsværktøjer, men aktive deltagere i risikodetektion.
“Den næste grænse er ikke hastighed eller afkast; det er bedragerimodstandsdygtighed.”
Vi må udfordre dogmer. Selvopbevaring er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Vi bør stoppe med at behandle sikkerhedsværktøjer som valgfrie — de skal være standard. Uddannelse er værdifuld, men design er afgørende. Ja, AI har afsløret svage punkter i kryptovalutas sikkerhedsmodel. Men truslen er ikke smartere svindel; det er vores nægtelse af at udvikle os.
Denne artikel er til generelle informationsformål og er ikke beregnet til at være og bør ikke tages som juridisk eller investeringsrådgivning. De synspunkter, tanker og meninger, der udtrykkes her, tilhører forfatteren alene og afspejler ikke nødvendigvis eller repræsenterer synspunkterne og meningerne fra Cointelegraph.
