Offentliggørelse
De synspunkter og meninger, der udtrykkes her, tilhører udelukkende forfatteren og repræsenterer ikke synspunkterne fra crypto.news’ redaktion.
Hackere og Afregulering
Hackere venter ikke på reguleringsklarhed, lobbyer for nye love eller deltager i tilsynsudvalg. De opererer uden for systemet, og det har de altid gjort. Men efterhånden som USA går videre med afregulering af kryptovaluta, giver vi dem flere muligheder end nogensinde før.
Misforståelsen er, at afregulering vil skabe flere hackere. Men hvad det i virkeligheden vil gøre, er at skabe flere ofre. Ved at øge antallet af brugere, der træder ind i rummet uden ordentlige sikkerhedsforanstaltninger, udvides angrebsfladen eksponentielt. Disse nye brugere, som ofte er mindre teknisk kyndige og uvidende om risiciene, bliver lette mål. Dette resulterer i systemisk sårbarhed med nationale implikationer.
Tilsyn og Sikkerhed
Nylige tiltag for at lette tilsynet, såsom opløsning af nøglehåndhævelsesenheder eller pauser i reguleringshandlinger, er blevet præsenteret som innovationsvenlige. Men de fjerner også de systemer, der er designet til at overvåge, indeholde og forhindre misbrug. Det er som at fjerne trafiklys for at fremskynde transporten. Du kan måske reducere friktion i et stykke tid, men du garanterer kollisioner. Det samme gælder her.
Når tilsynet svækkes, og overholdelse bliver valgfri, udnytter ondsindede aktører vakuummet.
Hackere og statsstøttede grupper holder øje. De bliver ikke bremset af bureaukrati eller venter på det næste udvalgshøringsmøde. De bevæger sig på millisekunder, opererer på tværs af jurisdiktioner, ofte beskyttet af anonymiseringsteknologi og decentrale systemer. I dette miljø bliver hver ny bruger, hver tegnebog og hver smart kontrakt et potentielt udnyttelsespunkt.
AI og Digital Finans
At behandle dette udelukkende som et kryptoproblem er at misse det større billede. Hvad vi ser, er et sammenbrud af grænsen mellem finansiel infrastruktur, nationalt forsvar og digital identitet. AI-systemer bliver vævet ind i dette stof i et hidtil uset tempo. Kode udfører nu finansielle beslutninger i stor skala, på tværs af grænser, uden menneskelig indgriben.
Efterhånden som vi bevæger os dybere ind i en AI-økonomi, vokser potentialet for katastrofale brud. Hvis disse systemer ikke er designet med sikkerhed i kernen, vil de blive det svageste led i alt fra forbrugerfinansiering til forsvarslogistik. Selv et mindre brud kan have ringe effekter på tværs af globale markeder og infrastrukturer.
Fragmenteret Økosystem
Samtidig står udviklere og virksomheder med god tro tilbage i limbo. De får at vide, at de skal innovere, bevæge sig hurtigt og konkurrere globalt, men de tilbydes ingen klar reguleringsramme, ingen konsistente standarder og ingen beskyttende infrastruktur til at støtte sikker innovation. Dette skaber et fragmenteret økosystem, hvor hver virksomhed bygger i isolation og finder på sine egne regler undervejs.
Nogle forsøger at gøre det rigtige ved at investere i sikkerhed, privatliv og overholdelse, men uden håndhævelse eller fælles benchmarks er de tilbageholdt i konkurrencen mod dem, der skærer hjørner eller ignorerer sikkerhed helt. Beskeden er klar: hvis du vil overleve, så tag genveje. Sådan begynder systemisk fiasko.
Højprofilerede Brud
I de sidste 12 måneder har vi set flere højprofilerede brud, der burde have udløst alvorlig reform, men som ikke gjorde det. Bybit-hacket alene kostede 1,5 milliarder dollars, ikke på grund af defekt blockchain-infrastruktur, men på grund af social engineering og verificeringsfejl. Menneskelige operatører blev narret til at godkende svigagtige udbetalinger. Dette var et brud, der udnyttede svag procesdesign, ikke svag kode.
Phishing-svindel steg næsten 60%, målrettet både detailbrugere og institutioner. Sofistikerede deepfakes bruges til at efterligne ledere, omdirigere midler og bedrage hele organisationer. Vi er trådt ind i en æra, hvor en angriber ikke behøver at knække kode; de skal bare simulere tillid.
Fremtiden for Sikkerhed
Den fælles tråd? Hver udnyttelse målrettede det menneskelige lag, præcist hvor afregulering efterlader den største eksponering. Efterhånden som USA forpligter sig til over 500 milliarder dollars til AI-forskning og -udvikling, går vi ind i et nyt kapitel i digital finans. AI-drevne programmer, der er i stand til at administrere tegnebøger, udføre handler og interagere med DeFi-protokoller, vil snart handle på vegne af brugere og institutioner.
Uden indbyggede sikkerhedsforanstaltninger, som zero-trust-arkitektur, adfærdsverifikation og realtidsbedrageriopdagelse, risikerer vi at frigive autonome systemer i finansielle økosystemer, de ikke er rustet til at navigere sikkert.
Forestil dig en fremtid, hvor AI-agenter bliver kapret, manipuleret eller omdirigeret. Den potentielle skade er ikke begrænset til en enkelt tegnebog. Det kunne være millioner af transaktioner, der påvirker tusinder af brugere, udført på minutter, før nogen bemærker det. Det er den skala af risiko, vi taler om.
Lovende Teknologier
Der er lovende teknologier, der allerede er under udvikling. Send-to-name protokoller, for eksempel, erstatter sårbare offentlige adresser med kryptografisk beskyttede, menneskelæselige navne, der genererer nye modtagelsesadresser for hver transaktion. Dette gør phishing næsten umuligt og eliminerer risikoen for, at midler sendes til den forkerte part.
Andre værktøjer, som decentrale, off-chain KYC/AML-systemer, giver en måde at sikre overholdelse uden at kompromittere brugerens privatliv, noget reguleringsmyndigheder og udviklere længe har set som et kompromis. Men adoptionen af disse løsninger forbliver langsom, underfinansieret og fragmenteret.
Behov for Koordineret Svar
Bygherrer, der arbejder i isolation, kan ikke bære byrden af at sikre en hel industri. Vi har brug for et koordineret svar. For at sikre fremtiden for digital finans har vi brug for et offentligt-privat partnerskab bygget omkring sikre designprincipper, finansiering af open-source sikkerhedsinfrastruktur, der kan revideres, forbedres og vedtages på tværs af branchen; standardisere udnyttelsesoffentliggørelsesprogrammer og tilskynde til zero-day rapportering i stedet for at straffe det, og støtte identitetsrammer, der verificerer brugere uden at afsløre følsomme data.
Mest vigtigt er det, at sikkerhed skal anerkendes som en vækstdriver, ikke et omkostningscenter. Et sikkert økosystem er et betroet økosystem, og tillid er det, der låser op for reel adoption i stor skala.
Konklusion
Hackere venter ikke. De er allerede inde i smart kontraktmiljøer og bruger AI til at efterligne brugere. De udnytter allerede fragmenteret infrastruktur til at flytte værdi usynligt og øjeblikkeligt. Afregulering skaber dem ikke, men det gør deres job lettere. Den eneste måde at bygge en virkelig modstandsdygtig kryptovalutaøkonomi på er at prioritere sikkerhed før skala. Uden det er hvert skridt fremad en anden risiko, der venter på at blive udnyttet.
Michal “Mehow” Pospieszalski
